Mit navn er Michael Frederiksen, født 1972. Jeg er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet i den finansielle sektor og har derudover en HD i finansiering. I 2007 blev jeg certificeret coach og NLP-practitioner.
Jeg har gennem de seneste godt 15 år været ansat i den finansielle sektor, hvor jeg har arbejdet med rådgivning for såvel private som erhvervskunder. Gennem årene har jeg undervist både unge og voksne på økonomiske kurser samt i kommunikation. Jeg har desuden fungeret som coach og uddannelsesvejleder for en række kolleger.
Min interesse for coaching kommer fra mange års observation af mennesker og deres valg, positive som negative. Men det har specielt interesseret mig, hvorfor mennesker vælger en løsning, som hverken er befordrende for dem selv eller deres omgivelser, og deraf hvad der skal til at ændre dette valg og denne adfærd, så de i stedet bliver i stand til at nå deres mål.